Roskilde Rotary Klub

Roskilde Rotary Klub
Distrikt 1480 | Klub 10282

Roskilde Rotary Klub
afholder klubmøder
tirsdag kl. 12:00 - 13:30







   

Roskilde Rotary Klub støtter lokale og internationale projekter

Roskilde Rotary Klub støtter hvert år både lokale og internationale projekter. Nogle som engangstilfælde, andre som et langvarigt forhold med gensidig glæde.

Ndola (Zambia) – hjælp til selvhjælp

Roskilde Rotary Klub har siden starten af 2010 haft et hjælpeprojekt i den zambianske by Ndola, hvor projektstøtten gives til et selvhjælpsprojekt for fattige kvinder. Projektet omfatter undervisning i blandt andet hønseopdræt, skiltemaling og købmandskab, så kvinderne lærer at drive en forretning. Undervisningsprojektet hedder ”New Beginning”, fordi det netop giver de afrikanske kvinder mulighed for at få en ny start på deres fattige tilværelse – i et land, der præges af AIDS og massiv arbejdsløshed. I april 2010 var en delegation fra Roskilde Rotary Klub på besøg i Ndola og derefter blev det besluttet, at støtteprojektet gøres flerårigt med egen projektgruppe.

Hjælp til Haiti
Roskilde Rotary Klub var med til at sende i alt 583 shelterbokse til Haiti efter de frygtelige jordskælv i 2009. En shelterboks består af af en plastcontainer, der er pakket med et tipersoners telt, tæpper, moskito-net, køkkengrej, vandrensningsudstyr, håndværktøj samt farveblyanter og lignende til børnene.

Støttet mangt og meget gennem mange år
Gennem klubbens historie har vi også støttet alt fra et fredsprojekt til projekter om rent vand, børn i Tjernobyl, hjemløse og mange flere.