Roskilde Rotary Klub

Roskilde Rotary Klub
Distrikt 1480 | Klub 10282

Roskilde Rotary Klub
afholder klubmøder
tirsdag kl. 12:00 - 13:30







   

Roskilde Rotary Klub - 70 erhvervsfolk i et netværk for livet

I Roskilde Rotary Klub er vi 70 medlemmer, mænd og kvinder, der repræsenterer forskellige brancher og erhverv. Som i andre Rotaryklubber er vores mål at hjælpe – lokalt og internationalt. Vi arbejder efter høje etiske idealer og bidrager til humanitære og uddannelsesmæssige projekter, ikke mindst i ulandene.

Mødes hver tirsdag med spændende emner
Vi mødes hver tirsdag – til frokostmøder af halvanden times varighed. Hvert møde starter med, at vi spiser sammen, inden vi følger de faste punkter som bl.a. er dagens sang, 3 minutter fra et medlem, orientering fra Præsidenten og sekretæren, og derudover har vi typisk et foredrag med en spændende, aktuel foredragsholder - eller et indlæg kaldet "egobranche" fra et medlem, der fortæller mere om sig selv - både fagligt og personligt.

Aktiviteter og samvær ud over det sædvanlige

Ud over de faste ugentlige møder, er der i løbet af et år mange andre tiltag, som knytter tættere bånd og gør, at vi som klub har lettere ved at nå vores mål: at hjælpe andre efter mottoet ”Service above self”. Læs bl.a. om vores mangeårige involvering i den selvejende institution, Plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård, og vores store projekt "New beginning" i Ndola, Zambia.

Følger Rotaryhjulet - år for år
Et Rotaryår i klubben er som et Rotaryhjul, der drejer – med bestyrelse og udvalg, der sørger for at året går sin gang med fokus på netværk, interessegrupper og sociale arrangementer.