Roskilde Rotary Klub

Roskilde Rotary Klub
Distrikt 1480 | Klub 10282

Roskilde Rotary Klub
afholder klubmøder
tirsdag kl. 12:00 - 13:30


   

Mentorordning fra Roskilde Rotary Klub

Overvejer du at få en mentor, der kan bringe din virksomhed videre til den vækst, du har sat som mål? Så kan du søge om at få en unik mentorgruppe bestående af medlemmer fra Roskilde Rotary Klub - der står klar til at sparre med dig i et 6-12 måneders mentorforløb.

Hvad får jeg ud af at have en mentorgruppe fra Roskilde Rotary Klub?

Som deltagende menteevirksomhed får du:

  • coaching i forhold til virksomhedens strategiske perspektiver og udvalgte indsatsområder
  • sparring omkring hvordan du bedst udvikler en professionel og dynamisk vækstvirksomhed
  • andres erfarne øjne på alt fra selskabsstiftelsesspørgsmål til bl.a. generationsskifte, partnerskaber, og opkøb
  • et forløb på 6-12 måneder, der følger en nøje tilrettelagt tidsplan, hvor både mentorgruppe og du som mentee/virksomhed kender roller og opgaver.


Erfarne kræfter og unikke kompetencer blandt klubbens medlemmer arbejder for dig

Mentorgruppen sættes sammen blandt de mange erfarne erhvervsledere og virksomhedsejere i Roskilde Rotary Klub. Gruppen dannes, så du får de bedst mulige kompetencer i forhold til den udfordring, din virksomhed står over for. Og vi har nok af kompetente medlemmer at vælge ud af. Klubbens medlemmer tæller både virksomhedsejere og erhvervsledere inden for stort set alle brancher - fra finansiel til produktion, jura, landbrug, detail, IT og den kreative klasse.

Interesseret? Så kontakt vores Præsident og fortæl, hvorfor du gerne vil være mentee i Roskilde Rotary Klubs mentorordning.